Landdistriktsråd
Forsamlingshuse
Om Mariagerfjord.org
» Vest     » Landsbyerne » Nørre Onsild

Nørre Onsild

 

Nørre Onsild er en landsby, der er vokset op omkring kirke og gadekær. Kirken er bygget i 1700-tallet og den seneste større ombygning fandt sted i 1898, hvor initialerne på kirkens vestside A.M.W står for Anna Marine Wedege, der har ydet økonomisk støtte til kirken, ligeledes har Morten Kirketerp og Anna Marine Wedege bekostet alterbordsforsiden. I det 20. århundrede er der opført en del huse, og forsamlingshuset blev opført i 1908.
 

Nyheder

Der er ingen nyheder i øjeblikket

Planstatus:

Nørre Onsild er beliggende i kommuneplan 2000/2012, rammeområde 13.BL der er beliggende i landzone.

Der må højest opføres eller indrettes 1 bolig over en 4 års periode.

Boliger: 85

Indbyggertal: 233 

Vandforsyning: Nørre Onsild vandværk

Varme: Naturgas (Ingen tilslutningspligt)

Trafik:

Busrute 64 • Viborg - Vammen - Hobro

Erhverv ekskl. landbrug: 13

Institutioner: 2

 

Nørre Onsild er karakteriseret ved at være et lille landsbysamfund, der i forhold til skole og institutioner knytter sig til Sønder Onsild. Nørre Onsild er placeret i en afstand af 3 km. fra såvel Sønder Onsild som Hobro by. Byen er organiseret omkring Forsamlingshuset, der spiller en vigtig rolle som byens samlingssted. Nørre Onsild har desuden indenfor de seneste år restaureret byens gadekær og opsat borde og bænke på området, ligesom legepladsen er blevet renoveret.

Byens tre foreninger samarbejder i det lokale Landsbyråd om arrangementer og udvikling af lokalsamfundet.

 

Nørre Onsild har et aktivt erhvervsliv med 13 mindre service- og håndværksvirksomheder foruden landbrugsvirksomhederne.

  

 

 

Foreninger :

Nr. Onsild Forsamlingshus: Mogens Klith • Landsbyrådet: Dorit Laursen • Sønder- og Nr. Onsild Pensionistklub: Lilly Thorup • Nr. Onsild Menighedsråd: Jørgen Lundsberg


Kulturliv:

Fastelavnsfest, grill 4 gange årligt, Skt. Hans fest, sommerudflugt, grisefest(sommerfest), høstfest og juletræsfest. Herudover ugentlige cykelture m.v.

Kulturkalender med aktiviteterne udarbejdes 1 gang årligt.

© 2007 Mariagerfjord Landdistrikter - Mariagerfjord kommune
degngrafik.dk