|
|
Planstatus:
Områdenr. Aj.L.1, O.1, O2 & S1- Der er ingen lokalplaner for området.
Landsbyernes opland omfatter: Fjelsted & Gettrup
Varme: Individuel opvarmning
Trafik: Skolebus
Erhverv ekskl. landbrug: 5
Boliger: 35
Indbyggere: 100
Vandforsyning: Broløs Vand-værk og Mariager Kommune |
Midt i byen ligger Vester Tørslev kirke, som er en af landets mindste med kun 45 siddepladser. I den østlige ende af byen finder vi præstegården. Kirken tilhørte i det 14. og 15. århundrede Glenstrup Kloster.
Indtil 1950 lå befolkningstallet i sognet på ca 170 indbyggere, men i løbet af de efterfølgende år faldt befolkningstallet på grund af udvandringen fra land til by. Pr. 1.januar 2008 var befolkningstallet 88 i Vester Tørslev sogn.
I forbindelse med afvandringen fra land til by forsvinder byens butikker og erhvervsvirksomheder. Mejeriet bliver lukket, mælken transporteres nu til Hobro eller Sdr. Onsild. Byens 2 brugsforeninger lukker, købmanden lukker og smeden går på pension og virksomheden bliver ikke videreført.
Indtil 1961 var der skole i Vester Tørslev. Ved etablering af den store nye skole i Mariager blev Vester Tørslev Skole lukket. Den fungerer i dag som privat beboelse. Tilbage står Vester Tørslev Forsamlingshus, byens kulturcenter, som blev bygget i 1912. Udover private arrangementer i forsamlingshuset afvikles der i 2006 en række sociale arrangementer, herunder folkedans og maleundervisning.
Selv om Vester Tørslev med opland hovedsageligt er landbrug, pendler størstedelen af byens borgere til Hobro, Mariager, Randers, Hadsund og Århus.
Syd for Vester Tørslev by ligger den gamle station. I 1965 ophørte al trafik på banestrækningen Mariager, Fårup, Viborg. Idag kører der veterantog på strækningen, og stationsbygningen bliver brugt til privat beboelse .
|
Foreninger:
Menighedsrådet: Stella Andersen • Lodsejerforeningen: Claus Storgaard Nielsen • Forsamlingshuset: Marie Daugård
Kulturliv:
Høstfest, markedsdag, temaaftner, fællesaftner, grillaftner på den grønne plads, loppe- og markedsdage, fælles juletræstænding, folkedans, Blomsterbinding, maleundervisning v/ Farvelarven, petanque, friluftsgudstjeneste, cykel- & gangklub, V. Tørslev MC. osv.
|
| Titel |
Sted |
Startdato |
Slutdato |
| Ingen begivenheder |
|